fbpx

Trygge og inspirerende byrum

Vi hjælper byplanlæggere og hehedsplaner med creative placemaking

Lær om vores internationale 'creative placemaking' netværk!

Kunst af international kvalitet

Vi arrangerer verdens største graffiti- festival og er vant til at lede kreative processer

Lær om vores internationale 'creative placemaking' netværk!

Legeplads for kreative elementer

Fotografer, muralister, urban dancere, rappere og storytellers arbejder med os når lokalområdet skal aktiveres

Lær om vores internationale 'creative placemaking' netværk!

Interviews og lokal dialog

Grundigt forarbejde og dialoger med den almindelige bruger af områderne er en selvfølge

Lær om vores internationale 'creative placemaking' netværk!

Workshops

Unge aktiveres kreativt og opfordres til at selv af tage del i lokale initiativer

Lær om vores internationale 'creative placemaking' netværk!

Trygge og inspirerende byrum

Vi hjælper byplanlæggere og hehedsplaner med creative placemaking

Lær om vores internationale 'creative placemaking' netværk!
Street Studies

Interview | Muralisterne Brandon & Peter

Interview med de kunstneriske profiler bag projektet

De professionelle kunstnere Peter Skensved og Brandon Lewis uddyber deres oplevelse af Trygge Tunneler 2017 efter udførslen af projektet. Her er særligt sat ord på den kreative proces og deres møder med den lokale borger.
 
Brandon er tidligere galleriejer og har levet af sin kunst siden han flyttede til Danmark fra Kingston, New York for et årti siden. Han er kunstneren bag Brorsons Kirkes nye alter og har arbejdet meget med graffiti schools for unge. Ligesom sin kollega har han deltaget i en række internationale festivaler og projekter. Med en kandidat i medie- og filmvidenskab interesserer Brandon sig også for, hvordan projekterne kan fortælles gennem medier.
 
Peter Skensved er organisatoren bag mange store danske urban-projekter og en graffitimaler i topklasse. Han skabte I forbindelse med premieren på hollywoodfilmen ’Logan’ et portræt af hovedrolleindehaveren Hugh Jackman i 4 etagers højde, med en tilhørende video af processen. Videoen blev delt på Facebook af Hugh Jackman selv, hvilket førte til 3 millioner views på lidt under en uge. Peter er cand.merc. og har været en del af Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi i København.
 
Begge er blandt landets bedste professionelle graffitikunstnere. I vores interview får du et dybere indblik i deres metoder og overvejelser.
 

Hvad kendetegner for dig en interessant historie at lave et kunstnerisk projekt over?

Peter Skensved

Som med alle andre historier, bliver de mest interessante af, at der er en spænding. Det kan være et modsætningsforhold eller en overraskelse. Bliver historierne for lige ud ad landevejen eller for pleasende, kommer de i højere grad til at minde om markedsføring end om kunst.
Heri ligger accepten af, at alle ikke vil opfatte historien ens, og at nogen måske ikke vil være så begejstret for den som andre. Historien skal tale til både kunstner og beskuer, hvad enten den griber fat om noget almenmenneskeligt eller noget specifikt og lokalt.
 

Brandon Lewis

Art projects, especially those done in public space, are most interesting and most relevant when they give a poignant look at the human experience and tell it truthfully. Focus on the value of human life and consciousness is of the utmost importance.
 
I think at this point in the information age, where so much of our collective experience is mediated through technologies and online networks, we are losing grasp on why and how we matter to one another. Art can be a compelling reminder of what matters most.
 

Hvordan oplever du, at gadegallerier og kulturen omkring dem kan aktivere lokalområdet?

Peter Skensved

Vi oplever stor interesse fra de mange forbipasserende, når vi står og maler. Mange stoppe op og stiller spørgsmål, der både er rettet mod hvad, hvordan og hvorfor vi maler, på nær nogle enkelte kommentarer er interessen overvældende positiv. De første timer efter vi går i gang, er fokus på arbejdet med spraymaling, men så snart vi begynder at lægge farver i og skabe motiver skifter fokus. Folk har et klart indtryk af, at vi er professionelle kunstnere, og det betyder meget for deres opfattelse. De er glade for at høre at det er kommunen, der er afsender, men ikke synderligt interesserede i mellemregningerne. De vil gerne høre at kommunen kærer sig om deres område, og at vi gør hvad vi kan for at skabe vores fortolkning, men de bidder ikke på løftet om, at det er for tryghedens skyld. Det er noget, vi må tro på og lade tiden vise.
 
Der er delte meninger om associationerne til graffiti, men de fleste synes enten at det er fedt, eller også putter de vores værker i en anden kategori – som de gerne vil beskytte fra den anden graffiti. Folk synes, det var meget spændende, at vi fortolkede lokale beboere i vores værker.
 

Brandon Lewis

When street art galleries and public art projects are organized properly and directly involve members of the local community, they can be galvanizing symbols of unity, respect and mutual acknowledgement for individuals from a local area. Such works of art can be transformative and beautifying, often stimulating viewers to reconsider how they perceive their local area.
 
The most diligently created works of “urban art” or better yet, intermural art as Rafael Schacter describes it, have the potential to give people from the local community a strong sense of connection and ownership over the spaces they share with their neighbors. In the best-case scenario, a truly effective work of art emerges in public space to the applause of locals, because that work conveys something relevant for them; it tells a story that connects to their lives.
 
When intermural works of art are executed with the community in tandem, the essence of a neighborhood shines through, and the work is clearly expressive of and reaffirming for the experience of the people who live there.
 

Hvordan kan jeres kreative proces, fra oplæg til ide til udførsel og dokumentation beskrives?

Peter Skensved

Efter at have læst oplægget, set tunnelerne og afholdt det første møde, gik Brandon og jeg i gang med at tale om ideer. Vi havde rigtig mange ideer og var fra starten meget ambitiøse, men også enige om det meste. Vi kender hinanden godt, og ved hvad den anden kan lide at arbejde med.
 
Den kreative proces starter som oftest abstrakt og med store idéer, hvor alle detaljer er vigtige. Herefter går raffineringsprocessen i gang, hvor det handler om at skabe fokus, ved at udvælge hvad der er vigtigt. Her er der mange parametre at tage hensyn til; plads og format, stedets funktion (eksempelvis som gennemgangs- eller opholdsområde), omgivelserne, det kreative oplæg, tid og budget, samt de overvejelser som kan være svære at sætte ord på. Netop derfor, er det vigtigt at komme videre til skitseprocessen.
 
De første skitser kan være simple streger på en serviet, som sammen med en dialog giver os et fælles fodslag i forhold til komposition og dynamik. Vi vidste, at det var vigtigt at få taget de fotografier som skulle bruges, da de i sidste ende er afgørende for det endelige værk.
 
Vi var meget i tvivl om, hvordan vi egentlig skulle gribe det an, at få taget billeder af lokale beboere. Vi endte med stille os op for enden af tunnelerne med kamera og lys, og vente på at folk tilfældigt ville komme forbi. Det var en lidt satset strategi, men på sin vis også meget ærlig. Vi mødte en del forskellige mennesker, og nok lod sig indvilge i at blive fotograferet som reference til malerierne. Vi pressede ingen til at være med.
 
Med fotografierne på plads, gik vi i gang med de egentlige skitser. Områdets mangfoldighed stod her mere klart for os, og det virkede mere naturligt at bruge brudstykker og abstraktioner af de folk vi havde mødt. Det valgte vi frem for at lave hele fotorealistiske portrætter af mennesker, som vi dybest set hverken kendte eller vidste hvad de repræsenterer for lokalområdet. Vi mødtes herefter, men arbejdede også på skitserne hver især, og sendte dem frem og tilbage mellem os.
 
Vi endte med stille os op for enden af tunnelerne med kamera og lys, og vente på at folk tilfældigt ville komme forbi. 
Det var en lidt satset strategi, men på sin vis også meget ærlig
 – Peter Skensved
Selvom skitserne var fælles projekter, tog jeg lead på udtrykket til ’skelmosestien’, mens Brandon tog lead på ’eriksmindestien’. Dette er i nogen grad kommet til udtryk i komposition, især i farvevalg. Indkøb af malingen, og dermed den endelige farvekoordinering, foretog vi sammen. Vi vidste, at selve malerierne skulle udføres i en kompakt tidsperiode og vi var gode til at lave en klar plan, som vi holdt os til omend der til sidst i maleforløbet også var plads til at fornemme sig frem.
 
Målet for begge tunneler var, at skabe malerier baseret på portrætter af lokale beboere. Vi ville gerne vise mangfoldigheden, men også fortælle historien om de mennesker som har boet hele deres liv i området. Der blev plads til billeder af mænd og kvinder, unge som gamle. Vi brugte lange gennemgående linjer, farveovergange og skyformationer til at understrege den fart man bevæger sig gennem tunnelerne med. Her blev fokus på lyse og friske farver.
 
Gennem hele udførselsprocessen var vores video-assistent Nikolai en fast del af holdet. Ud over at filme og fotografere, var han også god til at kommunikere med de forbipasserende, når vi var optaget af at male. Herudover varetog han også den vigtige rolle som DJ. Brandon lavede løbende indslag fra processen der supplerede Nikolajs filmoptagelser.
 

Brandon Lewis

Our creative process has been carefully thought through from the beginning. With the project guidelines in mind, our focus began with the task of defining what successful works of art in each tunnel should include, and how each should be produced.
 
Portraits of local individuals was the initial point of departure, however we had to determine who should be the subjects of such portrait works, and how we would go about finding those individuals.
 
 

Hvordan vil du beskrive din hverdag som professionel kunstner og kreativ projektleder i generelle træk?

Peter Skensved

Jeg lever af at male og elsker at lave projekter. Jeg maler både, når jeg er på arbejde og når jeg har fri, men bruger også en stor del af min tid på at forberede malerierne. Processen frem mod et maleri er meget forskellig fra projekt til projekt, men hvor det i højere grad tidligere var nødvendigt at udarbejde meget præcise oplæg, er der i dag en langt højere grad af tillid til at resultatet bliver godt, hvis jeg laver hvad jeg har lyst til. Som kunstner, har jeg dermed fået en større grad af frihed, og en mindre forskel mellem de malerier jeg laver for min egen skyld og dem jeg laver på bestilling.
 
Som kreativ projektleder, handler det om at skabe så gode vilkår for kunsten som muligt og derigennem den største værdi for kunden. Det starter med at lytte til behov og ønsker, for derefter at omsætte disse til en kreativ ide som passer indenfor projektets rammer.
 
Selvom man som kunstner ønsker så frie rammer som muligt, for at kunne tænke de store tanker, er det sjovest når tankerne herefter er realiserbare. Det handler derfor om, at tænke de størst mulige tanker indenfor de givne rammer –  hvad enten disse handler om tematik, væggens størrelse, budget eller tid. Jeg vil hellere skabe den bedste version af en lidt mindre ide, end at skabe den næstbedste version af en større ide.
 

Brandon Lewis

Our creative process has been carefully thought through from the beginning to the end. With the project guidelines in mind, our focus began with the task of defining what successful works of art in each tunnel should include, and how each should be produced. A series of portraits of local individuals was the initial point of departure. However we had to determine who should be the subjects of such portrait works, how we would go about finding those individuals, and what aesthetic would best suit the final works.
We were free to interpret the local neighborhood in Greve in a more functional way – we found people who actually used the tunnel.
 – Brandon Lewis
Since our project is not connected to any local organization or institution as such, we lacked the human resources that might have given us insight into the local stories. However, this proved to be a blessing in disguise for both Peter and myself. We were free to interpret the local neighborhood in Greve in a more functional way – we found people who actually used the tunnel. Through a rather random process, we managed to select a cross-section of “tunnel-goers” in the local area who would be the subjects of our portraits.
 
Given the randomness of passersby, it felt appropriate to paint fragmented representations of human faces – truly a metaphorical representation of how individuals are able to see each other when they are only passing each other by in a tunnel, on their way to school, work, or wherever they may be going. Without stopping to talk to one another, we are always left with just a glimpse of our neighbors, but we never get the whole picture.
 
Peter and I photographed dozens of people, who happened to pass through the tunnel while we collected photographs. We shot the reference photos using a technique I call “look on the bright side.” In this technique, we asked our subjects to look generally upwards towards the direction of a light source. We used handheld LED light panels to achieve a balanced and sculptural lighting on each subject’s face, while having them pose directionally.
 
Once the photos were collected, we then mocked up the portrait compositions into paintable sketches of each side of each tunnel. For the sake of variety and differentiation, we each took the lead for one tunnel in deciding the basic aesthetic attributes – color scheme, painting style, etc.
 
In each sketch, we created grid markings that would be used to scale up the composition to life size in the tunnel. With our sketches reviewed and revised, we chose our color schemes, and began the production process.
”The colors we selected overpower the darkness of night and feel full of energy. Warm colors, pastels, and varying levels of color saturation are absolutely the key to a warm and endearing atmosphere”
 – Brandon Lewis
In the first tunnel (closest to the Idrætscenter) Peter took the lead. The color palette was light and fresh – delicate pastel tones and subtle low saturated hues juxtaposed carefully against just a few areas of bold color. The portraits were close to grayscale with just hints of natural skin tones for warmth. We kept women on one side and men on the other, with three age groups represented in each gender.
 
The portraits were fragmented – only parts of each face were portrayed, cropped by long diagonal lines that ran substantial portions of the total length of the tunnel. This cropping was repeated in the second tunnel, but with a total different style.
 
In the other tunnel we used geometric color fields filled with bold, bright, secondary, and tertiary colors – oranges, purples, violets, and variations of magenta, all broken up along sharp straight lines in an almost crystalline pattern. The portrait fragments were highly stylized while maintaining photographic proportions. The values were separated into layered gradations, similar to the way one might separate values in a stencil painting. As the portraits traversed the boundaries of each color field, a color shift occurred to match the tone of each field while maintaining the value separations. The overall effect was a far more abstract look, while maintaining the proportional dimensions as they were shot in each reference.
 
While Peter and I have very different painting styles, we were able to replicate each other’s aesthetic mode so that we could both paint simultaneously on the same composition. The overall works are unified, and the compositions, despite their very different color schemes and styles, are clearly linked to each other and to the community in which they exist.
 

Hvilke farver og motiver kan, ud fra din erfaring, skabe trygge og glade stemninger?

Brandon Lewis

To put it short and sweet, light and bright colors are the key. The colors we selected overpower the darkness of night and feel full of energy. Warm colors, pastels, and varying levels of color saturation are absolutely the key to a warm and endearing atmosphere. The smiling faces we portrayed are also very much a part of generating a positive feeling from the composition.
 
The physical structure feels much less like a tunnel and more like huge paintings that one can walk or ride through while feeling safe and uplifted.

Brandon Lewis

Muralist og medieplanlægger

cand.it

Peter Skensved

Muralist og organisator

Cand Merc

Læs vores interviews med resten af teamet

Steffen Gray | Street Studies CPH | Projektleder | Creative Placemaking | Graffiti Projekt | Utrygge Tunneler 2017 | Greve, Hundige, Eriksminde

Steffen Gray

Creative placemaker og projektleder

Brandon Lewis

Muralist og medieudvikler

Peter Skensved

Muralist

Nicky Petersen

Kommunal projektleder og byplanlægger

Faglige reflektioner

Jens Alexander

Arkitekt | Fællesrum Arkitektur

Sabrina Stender

Kommuikationskonsulent

Jonathan Fjord

Storyteller | Visuel Kommunikation

Hakon Ask

Storyteller | Forvandlende fortællinger