Interview | Byplanlægger Nicky Petersen

Interview med den kommunale projektleder

Byplanlægger Nicky Petersen fra Greve Kommune uddyber i dette interview sine tanker om Trygge Tunneler 2017, med anskuelser fra før og efter udførslen. Som kommunal projektleder har Nickys fokus været på at sætte den rette ramme for opgaven, og følge op på at Greve kommune får størst mulig værdi for investeringen.
 
Prøv at beskrive dine tanker da du fik idéen at udvide tryghedsprojekterne med kreative byrum
 
Jeg overtog projektet, da jeg blev ansat i marts 2017 og blev stillet den rimelig åbne opgave at skabe to trygge tunneler for et budget på 650.000 kr. Vedligeholdelse af en tunnel – og især hundredvis, som Greve Kommune har – koster rigeligt i forvejen, så missionen var også at lave noget, der ikke krævede mere, men måske endda mindre, i vedligeholdelse. Man har tidligere lavet to andre tunneler i området med en anden tilgang end den vi besluttede os for. Jeg synes, det er vigtigt at tage udgangspunkt i stedet og identiteten, så det ikke bliver et fremmedelement i byen.
 
Afskærmede forhold med begrænset lys og trafik gør, at sådanne steder ofte er plaget af graffiti af, lad os kalde det, varierende kvalitet. Hvis man kunne kombinere en bedre belysning med graffiti af høj kvalitet, var tesen også, at det ville mindske den ulovlige og tilfældige graffiti. Erfaringer viser nemlig, at professionelt udført graffiti virker præventivt, da der er en vis respekt for andres værker i miljøet.
 
 
De mange tunneler i Greve Kommune har været plaget af ulovlig graffiti og hærværk | I projektet Trygge Tunneler har vi gennem borgerinddragelse, ny belysning og gradegallerier løftet oplevelsen gennem passagen.
Hvad gjorde Street Studies til en interessant partner?
 
Jeg kendte Street Studies fra Ringsted, hvor jeg selv bor. Der har jeg set og oplevet, at de formår at gøre graffiti meget vedkommende og smukt – og ikke det grimme, skæmmende element som mange forbinder det med. De forstår at interagere med lokalsamfundet både inden, under og efter udførelsen og skaber utrolig positiv opmærksomhed omkring hele projektet.
 
Derudover har Street Studies et omfattende netværk og nyder med rette en stor respekt, så de kan tiltrække og samarbejde med de bedste kunstnere inden for graffitimiljøet. At de samtidig er venlige og tillidsvækkende mennesker, gør heller ikke sagen værre. 
 
Hvad fandt du interessant ved oplægget, der gjorde, at det blev godkendt?
 
Der er en ret bred sammensætning i området, både i forhold til alder, indkomst og kulturel baggrund. Derfor var det vigtigt, at motiverne og hele tilgangen blev noget som alle kunne relatere til. Brandon Lewis og Peter Skensved, som er engageret til projektet, er blandt andet specialiseret i fotorealistiske portrætter, hvilket har potentiale til at gøre udsmykningen meget vedkommende, når man samtidig tager udgangspunkt i lokale beboere og ildsjæle.
 
Det var også vigtigt for mig, at Street Studies tog sig af stort set alt borgerinddragelse og kontakt til områdets aktører. ”For mange kokke fordærver maden” som det lyder. Jeg ville hellere have, at de gjorde det, de er bedst til, frem for, at alting skulle gennem mig. Den direkte kontakt mellem borgerne og dem der udfører gallerierne er samtidig væsentligt for, at der bliver skabt ejerskab og fællesskab til projektet – også i fremtiden.
 
 
Hvad ser du som god borgerinddragelse?
 
Borgerinddragelse er en svær størrelse. Nogle har den opfattelse, at hvis man ikke gør præcis som borgerne siger, så har der ikke været borgerinddragelse. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Borgerinddragelse for mig handler først og fremmest om at lytte til borgerne og forstå, hvad deres udgangspunkt er. Hvis man ikke kan sætte sig ind i folks udgangspunkt – uanset om de er positivt eller negativt stemt – så er der en overhængende fare for, at de mister respekten over for projektet og kommunens arbejde generelt.
 
Det kan godt være, at man starter ét sted og ender et helt andet, men det er ikke det, jeg synes er vigtigt. Man kan aldrig tilfredsstille alle, for det er en umulig opgave, netop på grund af forskellige udgangspunkter, sociale baggrunde, alder, værdier osv. Men hvis vi kan lave et projekt, der giver en følelse af fælles ejerskab og tilhørsforhold hos borgere i lokalområdet og kommunen som helhed – på trods af de forskelle – så har det været en succes og god borgerinddragelse.
 
Hvordan ser du tunnelers funktionalitet og eventuelle udfordringer i nutidens byplanlægning?
Tunneler, som dem vi arbejder med her, er jo masseproducerede bastardunger af 1960’ernes planlægningsidealer. Med de bedste intentioner, i trafiksikkerhedens og effektiviseringens navn, ville man adskille den kørende og gående trafik fuldstændigt, hvilket naturligt førte til en endeløs række af over- og underføringer med meget store etableringsomkostninger og fortsat store vedligeholdelsesudgifter. De var blot en del af det store billede i den optimerede by-maskine.
 
Heldigvis er de fleste kommuner gået væk fra denne praksis, ikke mindst under indflydelse af Jan Gehl, der i 1971 udgav bogen Livet mellem husene” som en modreaktion på tidens fremherskende planlægning af byer og boligområder. Tunneler er ikke altid en dårlig løsning, men det er sjældent den bedste. I sin iver efter optimering forsømte man i 60’erne (og gør stadig alt for ofte) at tage hensyn til den menneskelige skala i planlægningen.
”Hvordan opleves tunnelen, når man selv står der? Ville jeg have lyst til at cykle igennem her om aftenen, når der ikke er andre? Ville min 5-årige datter?”
 – Nicky Petersen
 
Tryghed – eller mangel på samme – er et vigtigt element i byplanlægning. Hvis man ikke er tryg, har man ikke lyst til at bruge det. Hvis man ikke bruger det, mister det sin funktionalitet. Vi håber, at vi med det her projekt kan få skabt nogle gode forhold på stederne og ikke mindst lære af dem, så vi hele tiden kan blive bedre – der er jo mange tunneler at tage fat på.
 
Hvad er dine generelle oplevelser og erfaringer i forbindelse med arbejdet på dette projekt?
Selv om det nogle gange kan se sådan ud ved den slags projekter, har det ikke været et projekt uden udfordringer, selvom det måske nogle gang kan se sådan ud. I kraft af, at det er første gang vi skruer et samarbejde og projekt sammen på denne måde, opstår der naturligt tilpasninger i løbet af processen. På den anden side har det aldrig været meningen, at det skulle være et færdiglavet koncept. Det har lige så meget været ment som en læringsproces, hvor vi kan forbedre og justere til næste gang, vi skal lave noget lignende. Tid og inddragelse må være de centrale elementer, vi kan arbejde videre med.
 
Hvordan kan dine erfaringer fra projektet bruges i dit videre arbejde?
I dette projekt synes jeg virkelig, at vi har fået tydeliggjort, hvor vigtigt borgerinddragelse er. I hele processen har vi haft den lokale grundejerforening med som partner og referencegruppe, og det har været meget givende at se, hvordan de er blevet ambassadører for projektet.
 
I forlængelse af det, kunne vi også have brugt mere tid på især det indledende arbejder. Det er helt sikkert noget, der er værd at tage med videre.
 
Hvad betyder det for dig som byplanlægger, at projektets dokumenteres med video og case-materiale?
Det betyder meget, når man skal præsentere projektet for nogen, som ikke har været med til det, at der er noget lækkert og professionelt materiale at vise. Det gør det meget lettere at formidle budskabet – både over for politikere, borgere og fremtidige samarbejdspartnere.
 
Hvad synes du, som kommunal projektleder, om at artisterne har arbejdet under en relativ stor kunstnerisk frihed?
Jeg ser det som vores opgave, som kommune og forvalter af det offentlige rum, at sætte rammerne for udøvelsen af kunsten. Hvis de rammer, vi sætter bliver for snævre, så er det efter min opfattelse ikke kunst, og det er ikke nær så relevant som det kunne have været. Man skal vælge nogle kunstnere man har tillid til og skabe rammerne i dialog med dem. Den balance har jeg på fornemmelsen, at vi har ramt godt.
 
Hvad mener du er vigtigt at fremhæve i casen-materialet?
Det er vigtigt, at det bliver fremhævet som et pilotprojekt, hvor vi har afprøvet forskellige tilgange til borgerinddragelse og sammenskabelse – og hvor langt man egentlig kan komme, når man insisterer på involvering af interessenter fra start.

Planlægger og projektleder i Greve Kommune

Ingeniør i bygningsdesign

Læs vores interviews med resten af teamet

Steffen Gray | Street Studies CPH | Projektleder | Creative Placemaking | Graffiti Projekt | Utrygge Tunneler 2017 | Greve, Hundige, Eriksminde

Steffen Gray

Creative placemaker og projektleder

Brandon Lewis

Muralist og medieudvikler

Nicky Petersen

Kommunal projektleder og byplanlægger

Faglige reflektioner

Jens Alexander

Arkitekt | Fællesrum Arkitektur

Sabrina Stender

Kommuikationskonsulent

Jonathan Fjord

Storyteller | Visuel Kommunikation

Hakon Ask

Storyteller | Forvandlende fortællinger